TE Danmark gør trykprøvning nemt
Bolig

En blowerdoor test tjener sig hurtigt ind igen

Det kræver ingen højere uddannelse at regne ude, at en tæt bolig kan spare dig for mange udgifter til varme, du ikke får glæde af. Men ved du også, at en blowerdoor test forebygger fugtskader som skimmelsvamp og i sidste ende giver din bolig et sundere indeklima? Læs med her i blogindlægget, og bliv klogere på alle fordelene ved at få lavet en trykprøvning.

”Tæt bolig har mange navne…”

Måske kender du blowerdoor testen under et andet navn. Trykprøvning, blowerdoor test og tæthedsprøvning er dog alle betegnelser for det samme – nemlig en test, der skal undersøge, hvorvidt boligen er tæt. Det særlige ved en blowerdoor test er, at den er lidt mere omfattende, men til gengæld mere præcis i sine målinger og resultater. Ved at lave denne form for test, isolerer man nemlig den bolig, man måler på. Dermed kan luften fra de omkringliggende boliger ikke påvirke resultaterne. På den måde er du i højere grad garanteret, at din bolig er tæt – eller kan blive det, når der foretages en blowerdoor test.

Sådan laver man en blowerdoor test

Det kræver noget ret avanceret udstyr at lave denne form for trykprøvning. Først og fremmest skal man have en blowerdoor, som er en form for plastdug med en computerstyret ventilator. Man monterer plastdugen i en udvendig døråbning og aflukker til gengæld alle andre ventilationsåbninger. Herefter sætter man ventilatoren i gang, så der opstår under- og overtryk i boligen. På computeren kan man herefter aflæse, om der er utætheder eller ej. Hvis tætheden i boligen ikke opfylder kravene, kan man gå videre med en termografering, der kortlægger præcis, hvor i boligen utæthederne findes.

Derfor er trykprøvning en fordel

Måske synes du, at testen lyder meget omfattende og spekulerer på, om det virkelig er nødvendigt. Her skal du huske på to ting:

  1. En utæt bolig kan medføre mange dårlige ting, heriblandt et unaturligt højt energiforbrug, en høj varmeregning og et usundt indeklima. En blowerdoor test tjener sig dermed hurtigt ind igen – særligt når vi når de kolde vintermåneder.
  2. En blowerdoor test er ikke besværlig, hvis blot du kontakter de rigtige eksperter. Trykprøvning & Energimærkning Danmark har lavet utallige trykprøvning i mange forskellige byggerier. De har erfaring fra byggebranchen og ved præcis, hvordan det gøres mest effektivt og til en konkurrencedygtig pris.

Har du brug for trykprøvning? Så kontakt Trykprøvning & Energimærkning Danmark i dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *