social og sundhedsuddannelse
Erhverv

Social og sundhedsuddannelse – derfor gik jeg den vej

Da jeg i sin tid skulle finde ud af hvad jeg ville, stod en social og sundhedsuddannelse højt på listen. Det gjorde den blandt andet af den grund at der var stor mangel på personale inden for faget. Det er der også den dag i dag, så hvis du overvejer at gå i den retning, så læs med her.

Derfor valgte jeg en social og sundhedsuddannelse

For snart 12 år siden lukkede den butik som jeg arbejdede i. Jeg havde arbejdet der i næsten 14 år, da de drejede nøglen om og valgte at lukke den helt. Jeg stod pludselig uden et arbejde, og uden kompetencerne til at arbejde inden for en masse fag. Butik var det jeg var blevet udlært i som ung, og det var det jeg kunne finde ud af. Jeg er fra en forholdsvis lille by, så jobmulighederne er ikke altid så store. Jeg søgte i flere af de butikker der nu lå i byen, og også uden for byen. Ikke med meget held. Derfor begyndte jeg at overveje en social og sundhedsuddannelse.

Da jeg var jobsøgende kom jeg nemlig ud og arbejde i hjemmeplejen. Der var som sagt mangel på personale, så selv som ufaglært, var jeg attraktiv nok til at få et arbejde inden for det. Jeg kørte først som vikar, men blev tilbudt flere og flere vagter det samme sted. Det var her jeg for alvor begyndte at overveje at læse uddannelsen, selvom min lidt højere alder skræmte mig lidt. Jeg fandt dog hurtigt ud af at aldersfordelingen på en social og sundhedsuddannelse er meget bred. Der var alt fra dem som lige havde afsluttet folkeskolen, til folk der efter et langt og slidsomt arbejdsliv måtte omskoles.

Et job der giver tilbage

At skulle studere ingen var helt bestemt en omvæltning, både økonomisk men også det med at lave lektier og større opgaver. Det var mega hårdt, men jeg klarede mig godt, og afsluttede uddannelsen med et højt snit. Det var bare den bedste følelse at mærke alle de hårde timer betale sig. Under uddannelsen var jeg ude i flere praktikker, og det ene af stederne, er der hvor jeg arbejder den dag i dag. Det har virkelig betalt sig at være nysgerrig og engageret i sin praktik. Selvom jobbet til tider er hårdt, så er det også virkelig givende. Man har jo med mennesker at gøre, og følelsen af at kunne hjælpe andre slår alt andet. Jeg har i hvert fald ikke fortrudt at jeg tog en social og sundhedsuddannelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *